Rensning af søer ved at tilsætte aluminium er en kendt og bæredygtig metode til at reducere fosforniveauet. I Sverige anvendte man metoden til at rense den store brakvandssø Brunnsviken.
Søer med et for stort indhold af fosfor bliver populært sagt grumsede, og såvel fisk som planter bliver udfordrede. En kendt teknik til at imødegå problemet er at tilsætte aluminium og gennem fældning reducere fosforniveauet og dermed risikoen for eutrofiering (overgødskning af søer og havområder med plantenæringsstoffer, især nitrat og fosfat, der forårsager, at der kommer flere planktonalger)
Aluminiumbehandling af Brunnsviken
Metoden er brugt i flere danske søer, og den danske entreprenør TAV (Thomas Aabling Vandmiljø) har vundet opgaven at rense den store, svenske sø Brunnsviken lidt nord for Stockholm. Søen er en 3,5 km lang, 0,4–0,5 km bred brakvandssø, og det er de tre omkringliggende kommuner, der er gået sammen om projektet. Polyaluminiumklorid leveres af den danske virksomhed Alumichem.
De svenske kommuner har valgt metoden som den mest omkostningseffektive, når målet er at opnå en god økologisk status.
Vandrensning med polyaluminiumklorid
Fremgangsmåden er at tilsætte en Polyaluminiumklorid opløsning, der binder til fosfor. Opløsningen pumpes ud fra en båd ned til en sprederbom, der trækkes efter båden gennem søen. Bundfaldet, der dannes i vandet, falder og sætter sig på bunden. Alle overflader dybere end fem meter behandles. Den bundne fosfor bliver permanent bundet til det aluminium, der tilsættes, og kan således ikke bidrage til fortsat eutrofiering.
Princippet er det samme som ved drikkevandsproduktion, og metoden anvendes globalt til at forbedre vandkvaliteten i søer.
Gennemprøvet metode til at reducere fosfor
Udfældning med Polyaluminiumklorid er en gennemprøvet metode til binding af fosfor i vandmasser, så det ikke længere kan bidrage til eutrofiering. Foranstaltningen forventes på kort tid at give lavere fosforniveauer i vandet, reducere algeopblomstringer og give en synlig positiv effekt på vandkvaliteten med en øget sigtdybde, der er et mål for vandets klarhed eller gennemsigtighed og afgørende for hvor langt lyset kan trænge ned gennem søvandet. Sigtdybden bliver dermed et indirekte mål for algemængden i vandet. Jo færre alger jo større sigtdybde og dermed bedre vandkvalitet.
Sigtdybden måles ved at sænke en særlig hvid skive i vandet. Den dybde, den befinder sig i, når man lige akkurat ikke længere kan se den, kaldes sigtdybden. Koncentrationen af næringsstoffer undersøges ved udtagning af vandprøver, som analyseres for bl.a. fosfor, kvælstof, organisk stof mm. Risikoen for algeopblomstringer og dermed uklart vand er relateret til indholdet af næringsstofferne fosfor og kvælstof.
Med de heftige og langvarige regnskyl, der over de senere måneder har været i Danmark, er en lang række vandløb og søer gået markant over deres bredder. Den store tilførsel af vand skyldes blandt andet, at jorden er så gennemvædet, at den ikke kan optage mere vand. Næringsstoffer fra markerne føres derfor til vandløb og søer, og behovet for behandling vil stige.
Se video hvor Thomas fra TAV (Thomas Aabling Aquatic Environment) forklarer hvordan han rensede den svenske sø Brunnsviken.
Problemet med fosfor i søerne
Fosfor er ofte det næringsstof, som begrænser algevæksten i søer. Når en sø tilføres for meget fosfor, øges produktionen af alger (planteplankton), og vandet bliver uklart. De mange alger påvirker hele fødekæden i søen i negativ retning, idet der bliver dårligere betingelser for undervandsplanterne, der simpelthen skygges væk. Også dyrelivet påvirkes. Fisk som skalle og brasen bliver dominerende i forhold til rovfiskene som aborre og gedde.
Princippet om bundfældning er det samme som ved drikkevandsproduktion, og metoden bruges til at forbedre vandkvaliteten i søer både i Sverige, Danmark og internationalt. God vandkvalitet i søerne betyder gode kår for dyr og planter, der lever i og omkring søerne.
