Erfaren Indkøber med ambitioner til vores Supplychain-team

Hjem  /  Om Alumichem  / Karriere / Indkøber

Er du en erfaren indkøber af råvarer til den kemiske industri, har du ambitioner og vil du gerne være en del af en hurtigt voksende virksomhed, der fremstiller og leverer kemikalier til vandrensning?

Vi søger en senior indkøber af kemiske råvarer til vores produktion i Kalundborg. Din indsats med at købe højkvalitets råvarer er en vigtig del af vores kernekompetence: At levere kvalitetsprodukter og -løsninger til oprensning af vand, fx rensning af vand i mudrede, forurenede floder og søer i Afrika, i forurenede lakseproduktioner og rensning af spildevand over hele Verden.

Du har både ambitioner for dit team, og for dig selv. Du trives i et uformelt arbejdsmiljø og som en del af et team der støtter og hjælper hinanden. Måske har du et veletableret netværk i branchen allerede, ellers får du det.

Dine arbejdsopgaver bliver:
  • Pleje kontakt til nuværende leverandører og søge nye/alternative leverandører over hele Verden. Der må forventes nogen rejseaktivitet, ca. 30 dage om året.
  • Løbende forhandle og genforhandle kontrakt vilkår og -priser.
  • Tage del i samarbejdet om at sikre den rette kvalitet på råvarerne i samarbejde med produktion og udvikling.
  • Løbende ajourføring på miljøkrav
Vi ser gerne at du:
  • Har en kemisk baggrund, minimum på bachelor niveau.
  • Har solid erfaring med indkøb og håndtering af underleverandører.
  • Har arbejdet i henhold til ISO 9001 og ISO 14001.
  • Har erfaring eller interesse i logistik.
  • Aktivt bruger dine sociale kompetencer når du bygger netværk og går i dialog med leverandører og eksterne samarbejdspartnere.
 Ansøgningsfrist

Upload CV & ansøgning hurtigst muligt.
Hvis du har nogen spørgsmål, kan du kontakte Henrik Wagner Pedersen, COO på
Tlf. +45 26 18 14 53.

Om Alumichem

Alumichem er en førende nordisk producent af funktionelle aluminater, miljøkemi og systemer til vandrensning til kunder over hele verden.

Vores produkter bruges i en lang række applikationer og industrielle processer fra vandbehandling og miljøvenlig afisning til batteriteknologi, der driver fremtiden for kulstoffri transport.

Alumichem har hovedkontor i Birkerød, Danmark, vi har egen produktion i Kalundborg og salgskontorer i Belgien, Ghana og Vancouver, Canada.

Vi har implementeret projekter i Danmark, Norge, Sverige, Canada, Mexico, Ghana, og vi arbejder på flere internationale muligheder.


FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling

  • Alumichem yder et unikt bidrag til flere af FN’s mål for bæredygtig udvikling.
  • Vi forbedrer livskvaliteten og forebygger dødsfald og sygdomme ved at fjerne farlige kemikalier i
    vandet omkring os.
  • Vi forbedrer vandkvaliteten ved at udvikle bæredygtige kemikalier og nye
    vandrensningsteknologier til spildevandsbehandling.
  • Vi skaber moderne teknologier, hvor vi genbruger procesvandet i renseprocesser.
  • Vi forbedrer et bæredygtigt havmiljø og er med til at skabe oceaner uden ikke-biologisk nedbrydelige elementer.
  • Hos Alumichem samarbejder vi med partnere og universiteter verden over.

I alt bidrager vi til 7 af FN’s bæredygtige udviklingsmål, du kan læse hele vores rapport her.

DEL

Info
Adresse: Elise Sørensens Vej 3, 4400 Kalundborg Google maps
Titel: Indkøber
Opslået: 13.11.23
Ansøgning deadline: Hurtigst muligt
Kontakt
Kontakt: Henrik Wagner Pedersen, COO